Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Social sikring

Hvor er du socialt sikret?

Der findes fælles regler for social sikring indenfor EØS-området der bestemmer i hvilket land du skal være socialt sikret. For mere information kan du kontakte Försäkringskassan.

Plikt til at betale sociale bidrag

I de nordiske lande finansieres den sociale sikring forskelligt. Hvilke bidrag der skal betales, beløb og grundlag for beregning varierer imellem landene. Hvis du er socialt sikret i Sverige betales de sociale bidrag i Sverige efter svenske regler.

Arbejdsgiverafgifter

Arbejdsgiverafgifter betales af den, som har udbetalt arbejdsvederlag til ansatte m.fl. og beregnes af summen af udbetalte lønninger og personalegoder.

Arbejdsgiverafgifterne består af følgende afgifter: Alderspensionsafgift, efterlevendepensionsafgift, sygesikringsafgift, forældreforsikringsafgift, arbejdsskadeafgift, arbejdsmarkedsafgift og almen lønafgift. De udgør i 2019  31,42 procent (2018: 31,42 procent) af lønsummen. En udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Sverige skal dog ikke betale almen lønafgift, således at afgifterne i dette tilfælde beløber sig til 19,8 procent (2018: 20,7 procent).

For udbetaling af erstatning til personer som er født 1938 – 1952 betales arbejdsgiverafgifter med 16,36 procent og for personer født 1937 eller tidligere betales 6,15 procent.

Hvis du arbejder i Sverige for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Sverige, kan du og din arbejdsgiver aftale, at du selv indbetaler de sociale afgifter.

Hvis du er socialforsikret i et andet land, betaler din arbejdsgiver ingen arbejdsgiverafgifter i Sverige.

Egenafgifter

Hvis du er selvstændig og driver virksomhed i eget firma eller i et erhvervsdrivende interessentskab (handelsbolag), skal du selv indbetale de sociale afgifter i form af egenafgifter. Egenafgifterne beregnes af nettoindkomsten, dvs. overskuddet af den erhvervsmæssige virksomhed. Hvis du driver virksomhed i form af et aktieselskab, betaler selskabet arbejdsgiverafgifterne af dine lønudtræk på samme måde som for ansatte.

Egenafgifterne består af samme enkeltdele som ved arbejdsgiverafgifterne nævnt ovenfor, men afgiftsbeløbet er på 28,97 procent år 2019 (2018: 28,97 procent). Personer der er født i årene 1938 – 1952 betaler en egenafgift med 16,36 procent og personer født 1937 eller tidligere betaler 6,15 procent i egenafgift.

Hvis du er socialforsikret i et andet land, skal du ingen egenafgifter betale.

Fradrag for sociale bidrag

Bliver du social sikret i Norge eller Finland betaler du obligatoriske sociale bidrag der. Hvis arbejdsindkomsten skal beskattes i Sverige kan du få fradrag i Indkomstdeklarationen (selvangivelsen) for de obligatoriske sociale bidrag som du har betalt i Norge eller Finland.

Menu
 
Logo