Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Skattekort

Hvad er et skattekort?

Af skattekortet fremgår det, om det er dig selv eller arbejdsgiveren, som skal indbetale skatten. Svenske arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, som har fast driftssted i Sverige, skal indeholde og indbetale kildeskat for ansatte i Sverige. Arbejdsgivere, som ikke har noget fast driftssted i Sverige, er ikke indeholdelsespligtige for A-skat. I sådanne tilfælde skal arbejdstageren selv foretage skatteindbetalingerne. Selvstændige erhvervsdrivende skal også indbetale skatten selv.

A-skat

Hvis du er ansat og har en svensk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Sverige, skal du betale A-skat. Arbejdsgiveren trækker skatten i lønnen og betaler sociale afgifter (arbejdsgiverafgifter). Også pensionister betaler normalt A-skat.

SA-skat (særlig A-skat)

Hvis du har en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Sverige, skal du selv indbetale skatten i form af SA-skat hver måned. Hvis du er omfattet af den svenske sociale sikring, kan du aftale med din arbejdsgiver, at du også indbetaler de sociale afgifter i form af egenafgifter. Også selskabsdeltagere i erhvervsdrivende interessentskaber (handelsbolag) betaler skat og sociale afgifter af deres andel af selskabets overskud via SA-skat. Hvis du er skattepligtig af kapitalindkomst  i Sverige, og udbetaleren ikke indeholder skat af disse indkomster, skal du betale disse skatter via SA-skat.

Godkendelse for F-skatt

Personer der driver selvstændig virksomhed i personligt regi skal være registreret som godkend for F-skatt . Det indebærer at personen selv skal betale sine skatter og sociale afgifter (egenavgifter) hver måned. Godkendelsen gælder indtil forholdene ændre sig. Hvis virksomheden anmoder om det kan der udsendes et registerudskrift.

Uanset, om du skal betale A-, SA- eller F-skat, skal skatten, som du eller din arbejdsgiver indbetaler i løbet af året, så vidt muligt stemme overens med din beregnede slutskat. Man kan ikke selv vælge at indbetale skatten bagud.

Hvordan får man et skattesedel eller Godkendelse for F-skatt?

Et skattekort (A-skattsedel) udsendes normalt kun efter anmodning. Årsagen hertil er, at størstedelen af dem, som udbetaler løn eller vederlag, får direkte besked om de ansattes beskatning fra skattevæsenet (Skatteverket). Hvis du alligevel har behov for et A-skattekort kan du rekvirere et hos Skatteverket.

På blanket SKV 4314, Preliminär självdeklaration (forskudsopgørelse), skal du afgive oplysninger, for at skattevæsenet (Skatteverket) kan påligne dig SA-skat og beregne, hvor meget skat du skal betale hver måned. Blanketten findes på skatteverket.se.

Ansøgning om F-skat skal ske via blanket SKV 4620, Skatte- och avgiftsanmälan. Blanketten findes på skatteverket.se.

Forskudsskat ved arbejde i et andet nordisk land og overførsel af skat. (Trækaftalen)

Hvis du er ansat af en arbejdsgiver i dit bopælsland men skal udføre arbejde i et andet nordisk land end der du er bosat skal du eller din arbejdsgivere sende blanket NT 1 eller NT 2 til det skattecenter hvor arbejdsgiveren hører til. Dette skal gøres for at sikre at forskudsskatten betales til rette land. Blanket NT 1 skal benyttes når beskatning skal ske til der hvor du er bosat, f.eks. hvis dit ophold ikke overstiger 183 dage i arbejdslandet. Blanket NT 2 skal benyttes når beskatning skal ske i arbejdslandet, hvis din arbejdsgiver har fast driftssted i arbejdslandet og i visse lande hvis der er tale om arbejdsudleje.

I nogle tilfælde kan skatteforvaltningerne dog overføre skat landende imellem efter den såkaldte trækaftale. Aftalen indebærer at hvis skat for en lønindkomst indeholdes i et nordisk land men indkomsten skal beskattes i et andet nordisk land, så kan det første land overføre skatten til det andet land. Den overførte skat anses altid for at være betalt i ret tid og du undgår at betale renter mm af det overførte skattebeløb. I det tilfælde at den overførte skat ikke fuldt ud dækker skatten i det andet land må du selv indbetale det resterende beløb og eventuelle renter mm af den del.  

 

Menu
 
Logo