Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i Sverige og ejer aktier m.v. i et andet nordisk land?

Dette gælder for dig, som bor i Sverige og ejer børsnoterede aktier eller andele i en investeringsfond i et andet nordisk land. Informationen gælder kun beskatningen af disse indkomster.

Udbytte

Beskatning i udbetalingslandet

Udbyttet kan efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale beskattes i udbetalingslandet. Skattesatsen kan dog højest ske med 15 %.

Er der indeholdt mere end 15 % i kildeskat på udbetalingstidspunktet, kan du anmode om tilbagebetaling af den overskydende del. Kontakt skatteforvaltningen i det andet nordiske land for mere information.

Beskatning i Sverige

Hvis du får udbytte af børsnoterede aktier eller fondsandele fra et selskab eller fond, der hører hjemme i et andet nordisk land, beskattes udbyttet i Sverige under kapitalindkomst med 30 % (for unoterede aktier og andele gælder specielle regler). Hvis beskatningen også sker i udbetalingslandet undgås dobbeltbeskatningen ved at du i Sverige, hvor du er bosat, får nedslag (credit) for den skat, som er betalt i det andet nordiske land. Nedslaget sker med højst 15 %. Hvis du har kapitalunderskud, kan du i stedet få fradrag under kapitalindkomst med det beløb, du har betalt i skat i det andet land.

Kapitalgevinster

Hvis du har kapitalgevinster fra salg af børsnoterede aktier eller andele i fonder fra andre nordiske lande, beskattes disse kapitalgevinster i Sverige.

Disse gevinster beskattes som kapitalindkomst, og skatten er 30 % (for unoterede aktier og andele gælder specielle regler). Hvis du har solgt visse aktier med gevinst og visse med tab, har du ret til at modregne hele gevinsten i tabet.

Hvis du efter beregningen får et tab, får du fradrag for dette med 70 %. Du finder mere information om beskatningen i Sverige i pjecen "Försäljning af aktier" (nr. SKV 332) som findes på skatteverket.

Hvis du tidligere har været bosat i et andet nordisk land, kan dette land tillige i visse tilfælde, beskatte gevinster ved salg af aktier i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Det gælder samtlige aktier. Forudsætningen er, at du har været bosat i det andet nordiske land, og at salget sker i det år, du fraflytter og har bopæl i Sverige eller i nogle af de 10 efterfølgende år efter fraflytningen. Det andet nordiske land kan alene beskatte den værdistigning, som opstod inden du fik bopæl i Sverige.    

Hvis beskatningen også sker i det andet land, er det Sverige, som skal undgå dobbeltbeskatningen. Dette sker ved, at du anmoder om nedslag (credit) for den skat, som er betalt i det andet nordiske land. Nedslaget sker dog højst med et beløb modsvarende den svenske skat, som trækkes af kapitalgevinsten. Hvis du har kapitalunderskud, kan du i stedet anmode om nedslag under kapitalindkomst med den skat, du har betalt i det andet land.

 

VŠlg det andet land her:   Danmark | Island | Norge | Finland | 
Menu
 
Logo