Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i Finland og arbejder på dansk eller norsk kontinentalsokkel?

Dette gælder for dig, som er bor i Finland og modtager løn fra en arbejdsgiver, som driver virksomhed på dansk eller norsk kontinentalsokkel. Informationen gælder kun beskatningen af sådan arbejdsindkomst fra arbejde på dansk eller norsk kontinentalsokkel.

Beskatning i Danmark eller Norge

Du beskattes i Danmark eller Norge, hvis du arbejder på dansk eller norsk sokkel i mere end 30 dage i løbet af en 12-måneders periode og din arbejdsgivers opgave knytter sig til forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter. Dette gælder også for løn for arbejde udført om bord på et fartøj, som udfører arbejde i tilknytning til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk respektiv norsk sokkel.

30-dages reglen gælder ikke hvis du arbejder om bord på et skib, som anvendes til transport af personel eller forsyninger, eller om bord på bugserbåde, forsyningsfartøjer og andre hjælpefartøjer, og hvor den der anvender skibet er hjemmehørende i et nordisk land. Er den som anvender skibet hjemmehørende i et land udenfor Norden, gælder 30-dages reglen.

Beskatning i Finland

Du beskattes i Finland, hvis du arbejder på den danske eller norske sokkel mindre end 30 dage under en 12-måneders periode Indkomsten kan være skattepligtig i Finland også når 30-dagsreglen anvendes, og du bliver beskattet i Danmark eller i Norge, i ovennævnte situationer.

Hvis du arbejder på et nordisk skib, som anvendes til transport af personel eller materiale, eller om bord på bugserbåd, forsyningsfartøj eller andre hjælpefartøje,r beskattes du i Finland af indkomsten.

Uanset din arbejdssituation skal du oplyse indkomsten i Finland. Hvis den såkaldte 6-måneders regel ikke er anvendelig for arbejdet på kontinentalsoklen eller på skib, bliver du beskattet i Finland. I visse tilfælde kan du have ret til søindkomstfradrag. Hvis indkomsten bliver beskattet i arbejdslandet, kan du anmode om nedsættelse af den finske skat ved godskrivning af den udenlandske skat. Mere information om beskatning af søindkomsten finder du under rubrikken Sømænd.

Social sikring

Der findes specielle regler, som bestemmer, hvor du skal være socialt sikret. Du bør kontakte Pensionsskyddscentralen (PSC/ETK etk.fi) i Finland eller tilsvarende sociale myndighed i arbejdslandet for mere information.

VŠlg det andet land her:   Danmark | Island | Norge | Sverige
Menu
 
Logo