Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i Finland og arbejder i et andet nordisk land for en offentlig arbejdsgiver?

Dette gælder for dig, som er bor i Finland, og arbejder i et andet nordisk land for en offentlig arbejdsgiver. Informationen gælder kun beskatning af denne indkomst.

Definition på "offentlig arbejdsgiver"

Du anses for at have en offentlig arbejdsgiver, når du er ansat af staten, en region, en kommune eller en offentligretlig institution, eller en tilsvarende forvaltningsmyndighed i de øvrige nordiske lande. Statslige universiteter og højskoler i andre lande end Finland, anses som offentlige arbejdsgivere. De finske universiteter anses som private arbejdsgivere. Et aktieselskab, som ejes af staten eller en kommune mv., anses ikke som en offentlig arbejdsgiver. Staten, kommunen mv. anses heller ikke som offentlig arbejdsgiver, når virksomheden anses som en driftsvirksomhed.

Se her hvis du ikke har en offentlig arbejdsgiver - "Bor du i Finland og arbejde i et andet nordisk land for en privat arbejdsgiver?".

Finsk offentlig arbejdsgiver

Hvis du rejser til et andet nordisk land for at arbejde for en finsk offentlig arbejdsgiver, beskattes lønnen kun i Finland.

Offentlig arbejdsgiver som er hjemmehørende i et andet nordisk land

Hvis din arbejdsgiver i et andet nordisk land er en offentlig arbejdsgiver i arbejdslandet, beskattes din løn i arbejdslandet. Du skal også selvangive lønnen i Finland og lønnen har indvirkning på beskatningen af en eventuel anden indkomst i Finland.  

6 måneders regel for skattefrihed

Hvis du arbejder i et andet nordisk land i en periode på mere en 6 måneder, således at arbejdslandet har beskatningsretten til din løn (f.eks. hvis arbejdsgiveren er fra arbejdslandet), kan man i Finland anvende den såkaldte 6 måneders regel på lønnen. Reglen bevirker at lønnen fra udlandsarbejdet ikke påvirker andre indkomsters skatteprocent i Finland. For at reglen skal kunne anvendes må du ikke have besøgt Finland i mere end gennemsnitlig 6 dage for hver fulde arbejdsmåned i udlandet.

Hvis du udfører arbejde delvist i Finland, beskattes den del af din løn, som kan henføres til Finland for arbejde, der kun er udført i Finland.

Beskatning i Finland

Hvis din arbejdsgiver er en finsk offentlig arbejdsgiver, foretager arbejdsgiveren forskudsindeholdelse i lønnen til Finland. Lønindkomsten fremgår af den fortrykte selvangivelse i Finland.

Hvis arbejdsgiveren er fra et andet land, kan du selv skrive indkomsten under punktet "Øvrige udlandsindkomster" på den fortrykte selvangivelsen. Nærmere oplysninger om arbejdet afleveres med "bilagsblanket".

Den forsikredes sygeforsikringspræmie (ca. 2 %) er en socialafgift som tillægges i Finland på grundlag af den i det andet nordisk land optjente løn, forudsat at du medbringer A1 fra Finland for dit arbejde eller hvis du af anden grund er forsikret i Finland.

Grænsegængere

Bor du i en kommune i Finland, som grænser op til Norge eller Sverige og arbejder i Norge eller Sverige i en kommune, der grænser op til Finland, er du omfattet af grænsegængerreglen.

Grænsegængerreglen indebærer, at du betaler skat af lønnen i det land, hvor du bor. Det er en betingelse, at du normalt opholder dig i din faste bolig i det land, som du er bosat i mindst to dage om ugen med en overnatning.

VŠlg det andet land her:   Danmark | Island | Norge | Sverige
Menu
 
Logo