Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Årsopgørelse

Påligning af skat foregår i begyndelsen af juni året efter indkomståret. Hvis der ikke indleveres selvangivelse, foretages der en skønsmæssig ansættelse og pålignes skat ud fra den. Skatteforvaltningerne udsender årsopgørelsen med oplysninger om ligningsgrundlag og beskatning. Hvis man har indsendt selvangivelse online, kan man hente årsopgørelsen på servicesiden på rsk.is ved at bruge TastSelv-koden (veflykill).

 

Restskat / overskydende skat

I Reykjavík sørger Tolddirektoratet for opkrævning af restskat og tilbagebetaling af for meget betalt skat samt udbetaling af tilgodehavender for børnefamilieydelse og rente­fradrag. Uden for Reykjavík sørger sysselmanden for opkrævning og tilbagebetaling.

Klageadgang

Klagefristen for påligning af skatter er 90 dage fra offentliggørelsen af påligningen. Klagen skal sendes til skattechefen. Man kan klage skattechefens kendelse til landsskatteretten, (yfirskattanefnd), og klagen skal være retten i hænde senest tre måneder fra datoen for skattechefens kendelse.

Menu
 
Logo