Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i Island og arbejder på dansk eller norsk kontinentalsokkel?

Dette gælder for dig, som bor i Island og modtager løn fra en arbejdsgiver, som driver virksomhed på dansk eller norsk kontinentalsokkel. Informationen gælder kun lønindkomst fra arbejde på dansk eller norsk kontinentalsokkel.

Beskatning i Danmark eller Norge

Du beskattes i Danmark eller Norge, hvis du arbejder på dansk eller norsk sokkel i mere end 30 dage i løbet af en 12- måneders periode og arbejdsgiverens opgave knytter sig til forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter. Dette gælder også for løn for arbejde udført om bord på et fartøj, som udfører arbejde i tilknytning til forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk respektive norsk sokkel.

30-dages reglen gælder ikke, hvis du arbejder om bord på et skib, som anvendes til transport af personel eller forsyninger, eller om bord på bugserbåde, forsyningsfartøjer og andre hjælpefartøjer, og hvor den der anvender skibet er hjemmehørende i et nordisk land. Er den, som anvender skibet, hjemmehørende i et land udenfor Norden gælder 30-dages reglen.

Beskatning i Island

Du beskattes i Island, hvis du arbejder mindre end 30 dage under en 12-måneders periode, i andre tilfælde beskattes du kun i Norge, hvis du arbejder på norsk sokkel eller kun i Danmark, såfremt du arbejder på dansk sokkel. Samme forhold gælder, hvis du arbejder på skib, som udfører opgaver med tilknytning til forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk respektive norsk sokkel.

Hvis lønindkomsten er optjent om bord på nordisk skib, der anvendes til transport af personel eller materiel eller om bord på bugserbåde, forsyningsfartøjer eller andre hjælpefartøjer beskattes du i Island for indkomsten. Hvis du bliver beskattet i arbejdslandet undgås dobbeltbeskatningen ved, at der ved skatteberegningen af den totale indkomst sker nedslag i skatten med den del af skatten der vedrører den udenlandske indkomst.

Social sikring

Der findes specielle regler, som bestemmer, hvor du skal være socialt sikret. Du bør kontakte Tryggingastofnun i Island tr.is  eller tilsvarende sociale myndighed i arbejdslandet for mere information.

VŠlg det andet land her:   Danmark | Norge | Finland | Sverige
Menu
 
Logo