Danmark
Island
Norge
Finland
Sverige
Menu

Bor du i et andet nordisk land og modtager sociale sikringsydelser fra Sverige?

Dette gælder dig, som bor i et andet nordisk land og som modtager udbetaling fra de svenske sociale myndigheder. Informationen omhandler kun beskatning af disse sociale sikringsydelser. Modtager du pension fra Sverige, se pension.

Eksempel på sociale sikringsydelser der udbetales fra Sverige:

Sygedagpenge, barselsdagpenge og udbetaling fra arbejdsløshedskasse.

Beskatning i Sverige

Du skal betale skat i Sverige af de svenske sociale sikringsydelser. Hvilken skat du kommer til at betale afhænger af om du er fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig.

Fuldt skattepligtig

Er du flyttet fra Sverige men stadigvæk har væsentlig tilknytning til Sverige eller opholder dig i Sverige i et sådan omfang at du anses for at have varigt ophold i Sverige, anses du som fuldt skattepligtig. I det tilfælde kommer du til at betale skat af den sociale sikringsydelse efter de almindelige regler og der skal indsendes selvangivelse i Sverige.

Begrænset skattepligtig

Anses du som begrænset skattepligtig betaler du særskilt indkomstskat for udenlandske bosatte (SINK) af den sociale sikringsydelse. Det er en endelig skat på 25 procent og den der udbetaler, f.eks. den svenske Försäkringskassan, indeholder skat før udbetaling. Du skal ikke selvangive sikringsydelsen i Sverige. Du kan ansøge om SINK hos Skatteverket. Har du ikke et svensk samordningsnummer eller personnummer tildeles du et samordningsnummer samtidig med afgørelsen om SINK-skatten.

Beskatning i bopælslandet

Den sociale sikringsydelse kan også være skattepligtig i dit bopælsland. Sker beskatningen både i Sverige og i det land du er bosat i, er det bopælslandet som skal ophæve dobbeltbeskatningen. Du skal medregne din udenlandske indkomst i selvangivelsen i bopælslandet.

VŠlg det andet land her:   Danmark | Island | Norge | Finland | 
Menu
 
Logo